Produktionsvirksomheder har som regel gode kompetencer og forudsætninger for at optimere deres produktionsprocesser.
Det hænger sammen med, at de kender deres produkter og produktionsprocesser bedre end nogen anden. Der er dog tilfælde, hvor specielle emner har både besværlige og dyre produktionsprocesser.
Disse kan nogle gange gøres både lettere og billigere ved at anvende metoder, som virksomheden ikke har tænkt på eller kender til. Det kan eksempelvis skyldes, at den nye teknologi har sit udspring i en helt anden branche, hvorfor den normalt anvendes til helt andre emner.
Hos Egenfeldt Innovation hjælper vi din virksomhed med at finde nye metoder til fremstilling af emner, også selvom emnerne stiller specielle krav til produktionsmetoden.
Vi kan også være behjælpelige med at finde ændringer i enten design eller konstruktion af emnet, så produktionen kan gøres lettere og mere rentabel.